|
Det er jo altid en afvejning. Og hvis den ene part er bange for et eller andet så har man selvfølgelig "pligt" til at tage hensyn, ellers holder et forhold jo ikke. Og som du skriver, så er der utallige andre fede ting man kan foretage sig, det skulle være underligt hvis man ikke kan finde noget at være fælles om. Og mht. børn, så har man dem til låns i så ufattelig kort tid, at det er svært at følge med indimellem. Min datter flyttede hjemmefra som 17 årig, det var så den barndom.
|